At starte i vuggestue er trættende og overvældende for et barn – alting er nyt. For at få en optimal start, har vi erfaring for, at barnet bedst vænner sig til de nye omgivelser, de andre børn, de voksne og den mere uro, ved at barnet sammen med sine forældre, kun er i vuggestuen nogle få timer de første par dage. Det enkelte barns behov for indkøring er meget forskelligt. Vi prøver sammen med dig/jer at tilpasse indkøringen til dit/jeres barn. Der vil i indkøringsperioden være en løbende dialog mellem forældre og personale.
Vi bestræber os på, at alle børn bliver modtaget personligt og ”kommer i arm”, hvis der er behov for det. Børnene vinker farvel sammen med en voksen – og så kan dagen begynde.
Hvis I/du går fra et grædende barn eller bare har behov for at høre hvordan det går, er I/du meget velkommen til at ringe.