Dagligdagen i vuggestuen:
Kl. 6:30
Åbner Kastanjehuset. Vi skifter med at åbne månedsvis på hver stue. Man kan spise morgenmad indtil kl. 8:00. Vi serverer havregrød, boller og yoghurt og mælk.
Kl. 7:30
Åbner vi en stue mere. De børn der har spist morgenmad hjemmefra kan blive afleveret her, så de andre kan få ro.
Kl. 8:00
Åbner vi den sidste stue, hvor der er mødt voksne fra hver stue ind.
Kl. 9:00
Holder vi samling inde på stuerne. Vi ser samlingen som et vigtigt læringsrum og ser helst at alle børn deltager. Hvis ikke man kan være her kl. 9:00 må man gerne komme kl. 9:30. På den måde forstyrrer man ikke midt i samlingen.
Kl. 9:30
Spiser vi boller og frugt/grønt.
Mandag: Fri leg inde/ude, ture, motoriske lege, æstetiske processer.
Tirsdag: Sangkuffert. Børnene er delt op i alderssvarende grupper og har hver sin sangkuffertgruppe. Personaler arbejder også på tværs og har hver sin gruppe.
Onsdag: Børnehavedag for de børn der snart skal starte i børnehave. Resterende børn og voksne bliver delt op i mindre grupper og laver planlagte aktiviteter.
Torsdag: Fast turdag. 1 voksen og 4 børn fra hver stue tager på tur med Christianiacykler. Resterende børn og voksne bliver delt op i mindre grupper og laver planlagte aktiviteter.
Fredag: Sigurds Bjørnetime. Der er musik og bevægelse ude på gangen. Børnene bestemmer selv om de vil være med eller blive inde på stuerne og lave noget andet. Bagefter er der åbne stuer og fri leg i hele huset.
Kl. 10:45-11:30
Spiser vi frokost. Manddage består menuen af suppe eller grød, tirsdage kød, onsdage vegetarret, torsdage fisk og fredage rugbrød. Vi drikker vand til maden mandag til torsdag. Fredag drikker vi mælk.
Kl. 11:30-12:30
Putter vi børn. Børn under to år sover udenfor i barnevogn eller krybbe. Børn over to år sover i køjesenge eller senge hævet fra gulvet. Radise og Krudtuglestuen er sovestuer og Grønærtestuen er åben til de børn der ikke sover.
Kl. 14:00
Er de fleste af de børn der sover indenfor, stået op. Her begynder de selv at tage tøj på og eftermiddagsmaden bliver serveret. Den består af boller/rugbrød og frugt/grønt.
Tiden som er tilbage af eftermiddagen af eftermiddagen går med at lege og blive hentet
Kl. 17:00 (fredag kl. 16:00) lukker Kastanjehuset